Hvad er et godt portræt? Ja, det kan der vel være mange meninger om, men noget af det, der efter vores mening kendetegner et virkelig godt portræt er, hvis fotografen formår at finde personens udtryk og væsen og gengive det i et billede, der er ukunstlet og enkelt, samtidig med at det er fyldt med visioner.

En sådan fotograf var den amerikanske fotograf Richard Avedon, som levede fra 1923 til 2004 og som havde som speciale at portrættere mennesker i forskellige situationer. Ofte var det meget enkle fotos – måske blot en erhvervsmand i hans jakkesæt, hvor personen blev fotograferet på en enkel, hvid baggrund uden dikkedarer. Det lyder enkelt, men den store kunst udfolder sig ofte netop i det enkle.

Ud over sine portrætter var han også mode- og livsstilsfotograf, og i alle tilfælde arbejdede han med det enkle udtryk, hvor han brugte diskrete virkemidler og lod motivet tale i stedet for at iscenesætte det alt for meget. Bag enkelheden lå naturligvis noget ganske kompliceret, nemlig evnen til at lokke den inderlige frem i motiverne, så portrætterne blev unikke og virkningsfulde. Hans portrætter fortalte en historie med enkle midler.

You might also enjoy:

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *