Der er en særlig fotogenre, som mange er fascineret af: Krigsfotografiets verden, hvor fotografer rejser ud til krigsområder i verden og dokumenterer krigens følger, dens vindere og dens ofre. Det er en ofte barsk verden, og at krigsfotografer lever livet farligt, er der mange eksempler på. Sammen med journalister, der rapporterer fra krige, er de i højrisiko for at blive såret eller dræbt, når de kommer i skudlinjen – eller måske ligefrem bliver myrdet af en af krigens parter, der ikke bryder sig om det, de rapporterer hjem til deres medier.
Sådan gik det for eksempel fotojournalisten Camille Lepage. Hun blev i 2013 dræbt som 26-årig, da han var på reportagetur i Den Centralafrikanske Republik, og mange tror, at hendes død var planlagt og ikke et resultat af, at hun uforvarende kom i skudlinjen. Hun var kun 26 år, da kuglerne satte en stopper for hendes fortsatte dokumentarer om krigens gru og rædsel.
Dansk stjernefotograf fik problemer
I Danmark er især fotograf Jan Stage kendt for sine reportager fra krigshærgede områder, og han er et eksempel på, at det kan påvirke en person dybt gang på gang at være udsendt for at bevidne krig og ulykke. Han har fået problemer helbredsmæssigt og har åbent sagt, at det skyldes de mange barske oplevelser, han har haft, og den konstante stressoplevelse det er at udføre sit arbejde, mens man hele tiden er i fare for at miste sit liv.
Han har advaret andre mod at gå i sine fodspor, og det samme har eksempelvis også hans kollega Don McCullin, som der på linje med Jan Stage er lavet flere dokumentarreportager om.
Krigsfotografiet fik sin spæde start i 1800-tallet blandt andet ved reportager fra den amerikanske borgerkrig, og siden har krigene været fulgt af fotografer, som har efterladt os deres fotos som dokumentation for, at der er langt fra sejrherrernes glorificering af krigen til den virkelighed, der har ramt soldater og civilbefolkning på begge sider i en krig. Ikke mindst blev 1. og 2. Verdenskrig dokumenteret grundigt, men også krigen i Vietnam blev dokumenteret så grundigt, at billederne med sikkerhed har været med til at vende folkestemningen, så det ikke længere var holdbart at holde krigen kørende. Og de fleste husker billederne fra Irak-krigen, hvor fjendens soldater blev mishandlet – billeder husker og er med til at flytte historien og skabe grundlag for beslutninger.