najaDen ungarsk-amerikanske fotograf Robert Capa, som blev født i 1913 i den ungarske hovedstad Budapest, og døde i 1954 i Vietnam, fik mulighed for forevige en stor del af krigene i det 20. århundrede som dokumentarist. Han havde krigens gru inde på livet fra sin egen historie, idet han som ungarsk jøde fandt det sikrest at forlade landet i 1933, da han flyttede først til Frankrig og siden til USA.
Som krigsfotograf faldt han så at sige i felten, da han døde, da han trådte på en landmine i den fransk-vietnamesiske krig.
Der findes flere artikler om Robert Capa, som b
eskriver hans virke, og det er en imponerende række af krige, han har rapporteret fra – begyndende med den spanske borgerkrig i 1930’erne og videre til den forfærdelige invasion af Kina, som Japan foretog før 2. Verdenskrig, selve 2. Verdenskrig inklusive D-dag, den israelsk-arabiske krig i 1948 og sluttelig den fransk-vietnamesiske krig, hvor han som nævnt mistede livet i 1954.
Om det er hans baggrund som jøde og hans bevidsthed om, hvad krig og diktatur kan gøre ved mennesker, der fik ham til at dokumentere krige verden rundt, skal vi ikke sige, men han blev på mange måder et sindbillede på det moderne, rodløse menneske.
